ElisaKimma

Når en drøm går i opfyldelse

okt
22

Fredag den 20. okt. kl. 10.10 gik en livslang drøm i opfyldelse. En drøm, som var tæt på at blive virkelighed i sidste måned, hvor jeg sad klar til at købe koncertbilletter og mirakuløst fik 3 billetter i min kurv, som åbenbart ikke var tilgængelig alligevel, da de skulle betales. Jeg var sønderknust, fordi jeg havde dem i kurven, tiltrods for at billetterne til koncerten i London var udsolgt på 10 SEKUNDER! Måske jeg lige skal fortælle, hvem det er, at jeg SÅ gerne vil se live….. LIAM GALLAGHER! Jeg er den største Oasis fan og husker tilbage på barndomsværelset, som var klistret ind i Oasis plakater. Selv min bedstemor syede tøj og gardiner til mig med bandet 😂 Ømt!

Da Liam så offentliggjorde en Europa-turné i 2018, så måtte jeg skaffe nogle billetter, uanset hvor i Europa, han skal spille.

Og da jeg har en veninde og kusine, som jeg har en “pigeklub on Tour ” med, hvor vi fejrer 1 af vores fødselsdage i udlandet om året. Okay gav det mening? 😳 Altså vi fejrede f.eks. min 30 års i Hamburg, min venindes 30 års i Göteborg, min kusines 28 års fødselsdag i London, og næste år fylder min kusine 30, så vi har længe snakket om, hvor turen skal gå hen næste år. Vi vil til en ny storby, hvor vi kan shoppe dyre tasker, så vores mænd får grå hår. Og da koncertbilletterne til Europaturneen kom frem, blev vi enige om, at det var PARIS, vi gik efter.

Vi sad alle klar fredag kl. 10, og det lykkedes os at få billetter til 2. marts i Paris. Og Gud hvor Paris bringer minder, fordi min mand friede til mig foran Eiffel tårnet, så jeg glæder mig til et gensyn med byen ❤️

Koncerten blev hurtigt udsolgt, og jeg føler mig så heldig, at jeg endelig skal høre Liam live og så sammen med to piger, som jeg er helt pjattet med, og som altid er med på at give den gas. Vi har jo ligesom flere storbyer og koncerter med i en fælles bagage, så jeg ved, at vi får en fantastisk weekend i Paris.

Nu er jeg klar til croissanter, macarons, latte og masser af shopping 🥐☕️🥂

             

Kysseklar

sep
16

Jeg har modtaget den fineste pakke med lækkerier fra hjemmesiden Bellabellacci. I forhold til lækre skønhedsprodukter, så er det virkelig en fantastisk hjemmeside, da den er inddelt i kategorier, hvilket gør den nem at overskue.

Jeg trængte til at få fyldt op af flere forskellige ting, og når man skal prøve noget nyt, så er det altså en god ting at vide, hvad de forskellige produkter kan. På BellaBellacci står der en beskrivelse til alle produkterne, så man hurtigt kan få en ide om, det lige er dét, man søger. Nemt og overskueligt! Og ikke nok med det, så er alle deres produkter økologiske og organiske – helt naturlige produkter.

Jeg manglede en lækker læbestift i en lidt mere kraftig farve, end den jeg har på til hverdag. Og nu har jeg set, hvordan Kylie Jenner bruger meget farve til at fremhæve sine læber (ja ja, hun er også berømt, så hun kan skeje sig ud hver dag), men i bedste Kylie stil, valgte jeg en læbestift, som skulle gøre det samme for mig.

Læbestiften er PERFEKT til en bytur, hvor læberne gerne må komme ekstra i fokus, men tager man lige lidt papir og dupper læberne i, så aftager det kraftige i farven, og så er den også rigtig fin til hverdags brug. Den farve jeg har valgt er faktisk mat i det, hvilket giver læberne den ekstra fylde. Læbestiften er fra Absolution, som har fokus på kraftfuld læbepleje med et potent miks af plejende og nærende naturlige ingredienser. Jeg er fan og er allerede ved at tænke over valg af næste farve 💄

Ha’ en god weekend 💋

PS. Lige nu kan man få 15% på siden!

Knus Elisa

 

Momsterliv: Venskaber

aug
01

Ligesom mange andre skønne “Momster”, så kommer der også et indlæg om min dag i dag. Vi har nemlig i Momsterteamet snakket om, at vi én gang om måneden vil lave et indlæg om, hvad vores hverdag bringer. Det er så dagen i dag, tirsdag, som skal beskrives.

Jeg er så heldig, at jeg stadig har ferie, så vi kunne invitere savnet venner på besøg. Jeg har en barndomsveninde, som flyttede til Sjælland (langt væk fra mig i lille Nordjylland). Det betyder dog ikke, at jeg har glemt hende, tværtimod har jeg savnet hende rigtig meget, og jeg er nu så glad, fordi hun sammen med hendes skønne mand og børn er ved at bygge hus i nabolaget. Dvs. de mange års savn bliver erstattet med mange timers hygge i fremtiden!

kl. 10

Kom vores vennepar til brunch. Vi har sovet længe i ferien, alt for længe. Så jeg vækkede børnene 9.30, så de kunne se lidt anstændige ud til vores gæster kom.

Vejret var med os, så vi har bare nydt, at vi kunne hygge med børnene udenfor, og så kunne vi lige gå forbi deres grund og se, hvor langt husprojektet er kommet.

Efter mange timers hygge tog de hjem, og vi tog videre til et andet vennepar. Vi skal nemlig til en fodbold cup med vores søn i morgen, og vi har derfor lejet en campingvogn. Vores venner har også en campingvogn, så vi kørte forbi dem for lige at se, hvor langt de var kommet med at pakke osv. Mens mændene går udenfor, så får min veninde og jeg lige et glas vin eller to eller tre. Det ender i hvert fald med, at vi bestiller pizza, og jeg kommer alt for sent hjem, da jeg skal have alt pakket i aften!

Desuden er min mand næsten død efter et hvepsestik i går og render konstant til lægen. Og mens jeg går her klokken lort og pakker til resten af ugen, så kommer han ud fra soveværelset med en ildrød klumpfod, som koger! Jeg er ikke i stand til at køre ham til vagtlægen 🍷 Og jeg har heller ikke tid, så lige nu er jeg en presset type med en halvdød mand og kufferter, som skal pakkes! Alligevel priser jeg mig lykkelig for, at vi har så mange gode venner, som altid er klar på at hygge, selv på en tirsdag ❤️

God aften til jer 😃

Knus Elisa

Bibione 🇮🇹

jul
22

Bibione, en by i Italien. Men det er ikke bare en hvilken som helst by, det er nemlig “vores” by. Da min mand var 1,5 år gammel kørte hans forældre til Bibione for første gang. Stort set hvert år siden 86 har de besøgt Bibione. Jeg kom ind i familien som 16 årig, så man kan ikke tælle på to hænder, hvor mange gange jeg har givet Bibione et visit. Det bedste ved denne årlige tradition er, at min familie (2 x moster, onkel, faster, onkel, mor, far, fætter og kusiner) også har taget turen sammen med min mands familie.  Nogle år har vi kørt en del biler efter hinanden. Vi har alle, både min mands og min familie, boet sammen i store bungalows ved siden af hinanden, hvilket har ført til mange hyggelige aftener. En stor lykkelig familie, men eftersom vi desværre mistede min svigerfar for små 4 år siden, har vi ikke besøgt byen 3 gange. Han er sikkert pavestolt over, at vi er på vej mod en by fyldt med minder ❤️

Smilla var 5 måneder første gang, hun var med. Og derefter har hun besøgt Bibione som 2 årig, så hun husker ikke noget derfra, men jeg har en dreng på 9 år, som glæder sig som en sindssyg, fordi han husker mange ting derfra. Vi kører de 20 timer i et huk, ja altså vi tanker lige engang i mellem, så vi kan få strukket ben, og børnene elsker at besøge tankstationerne om natten og finde slik, som de ikke når at spise, for så snart bilen kører igen, så sover de ☺️

Nå, men nu til selve byen! Vi bor i nogle kæmpe bungalows (vi har nogle bestemte bungalows, som er vores), hvor der bla. er to badeværelser osv. Den er perfekt til 2 familier (8 personer). Området hedder Olimpia og kan bookes via Agenzia Glerean. Vi har før haft forskellige vennepar med derned, og det er så hyggeligt, da vi har en stor have, hvor vi kan grille, spille kongespil og sidde ude om aftenen og spille spil. Området har pools, tennisbaner, bar osv. Men tæt på dette område ligger bageren, slagteren, fiskehandleren og et gigantisk supermarked, så man kan virkelig lave noget lækkert mad. Og så ligger det tæt på gågaden, som er flere kilometer lang med fantastiske ÆGTE butikker (ja kopivarer er der også i massevis). Så vi spiser både ude og hjemme, hvilket er anderledes, end når vi er på charter, hvor vi ikke selv laver mad.

Tæt på vores område er der et Tivoli, som vi gerne besøger et par gange på de 14 dage, vi er der. Da turen i år er spontan, så er vi der faktisk kun fra søndag til lørdag, da vi skal hjem på camping i Vildbjerg, hvor vores søn skal deltage i en fodboldcup.

Stranden har det lækreste sand, og der er virkelig gang i den med masser af mennesker, men den er så mange kilometer lang, at man sagtens kan være der. Det er en turistet by, så hvis man ønsker det stille og roligt, så skal man ikke tage til Bibione. Der er et hav af spisesteder, spillehaller for børn, butikker og masser af liv og glade dage. Alt det vi IKKE ønskede, da vi tog til Thailand i 3 uger sidste år ☺️ Så det kommer an på, hvilken slags ferie man har lyst til. Jeg er dog generelt ikke så god til ferier fyldt med vandrutchebaner, piratskibe og 100 unger, som ikke er mine egne 😂 Men i Italien kan jeg godt lide livet med alle menneskerne på stranden, til trods for, at jeg heller ikke kan lide sand 🤔 Den by gør bare noget ved mig, og så elsker jeg, at vi ankommer til en by, vi kender! Det er ren afslapning.

Men i år skal vi bo et andet sted, da vi bookede 2 dage før ankomst, så alt var stort set udsolgt. Vi sidder i bilen med sommerfugle i maven ved tanken om genforeningen med byen, og vi har min svigermor med, som sikkert vil tænke tilbage på minderne med sin mand. Jeg ved i hvert fald, at jeg vil mangle min svigerfar på sin strandstol på stranden, mens vi sidder og rafler.

Vi fandt min svigerfars notater frem tilbage fra 1986. Han har hvert år ført dagbog fra turene og alt står i detaljer. Der står endda nævnt, at han fik en dårlig kottelet et sted i Tyskland 😂

Jeg håber, at I nyder sommeren, hvor end I er!

 

Knus, Elisa

Spontan ferie ☀️

jul
21

Vejrudsigten er ikke helt på vores side i næste uge, uge 30. Manden har langt om længe ferie, og har en masse udendørsprojekter, som skal laves, men nu hvor vejrudsigten viser konstant regn, så er vi blevet enige om, at vi drager mod solen. Vi snakkede om forskellige steder onsdag aften, og torsdag blev vi enige om, at vi trænger til at besøge Italien, da vi ikke har været der i et par år. Torsdag eftermiddag finder jeg langt om længe en “Villa”, som var ledig, og der er jo intet tilbage, når man ønsker at ankomme to dage efter 😂 Vi har en kærlighed til Bibione og kender byen ud og ind, så beliggenheden var et must. Jeg brugte ca. 4 timer på at finde et sted, da alle de ledige steder var dårligt placeret, men til gengæld billige og med pool. Nu endte vi med et halvdyrt hus uden pool, men vi bor perfekt til stranden, centrum og Tristans kammerat, som også er dernede samtidig med os.

Hvorfor lige Bibione, og hvad kan den by i forhold til vores behov, det skriver jeg om i morgen, hvor jeg sidder i bilen de næste 20 timer ☺️

Det er altså for deprimerende!

Smukke, skønne Kos

jul
16

Enkeferie med mine forældre & børn

Da vi har fået lavet en totalrenovering af vores hus indvendigt, så kræver det selvfølgelig også en totalrenovering udenfor. Vi skal have ny carport, nye fliser, træterrasse, malet hus og indkørsel. Ja, det kommer desværre ikke af sig selv, så min mand har valgt, at hans ferie i år skal bruges på projekt “have”. Alt udenfor interesserer mig ikke, så jeg har lidt svært ved at sætte mig ind i, at hans “havebehov” skal koste en ferie. Jeg ELSKER ferie og SKAL udenfor DK flere gange om året, ellers dør jeg (min mand mener, at det burde komme an på en prøve🤔).

Mine forældre vidste, at jeg ville rejse alene med børnene, så de spurgte, om jeg ikke ville med dem. De ville sågar betale børnenes flybilletter, hvis jeg ville have dem med 😍👌🏼 Mine forældre har været på næsten samtlige græske øer og er så forelsket i Kos. Jeg har selv været på Kreta et par gange og i Athen, så jeg ville helt sikkert gerne prøve et nyt græsk sted.

Da vi ankom, skulle vi med en bus i ca. 30 min. før vi ramte hotellet. Hele busturen sad Smilla med åben mund af ren fascination over, hvor smukt der var. Samtlige bygninger er gudesmukke og markerne fyldt med diverse lækre spiselige ting. Min far og Smilla elsker kultur og historie, så min far brugte turen på at fortælle om de forskellige ting, vi så på under køreturen.

Generelt over det hele var der bare så smukt, og så nød jeg, at vi boede i Kos by, hvor der virkelig var mange lækre spisesteder, butikker og ja endda en “Jomfru Ane Gade”. Det er den perfekte by, hvis man er ung eller bare rejser uden børn.

Nu rejste vi jo med børn, så vi havde valgt et børnevenligt hotel, Philippion, som havde spillehal, legeplads og pools. Hotellet havde 4 store 2 værelseslejligheder, hvor vi havde lejet 2 af dem med udsigt ud til poolen. Lejlighederne var virkelig store med to indgange fra terrassen, så vi havde egentlig alt for meget plads, da vi godt kunne ha’ været alle sammen i én lejlighed – men det klager vi nu ikke over!

For at komme lidt rundt i byen, så lejede vi cykler (mine forældres erfaring fra de gange, de har været der). Det var virkelig den bedste ide, da Smilla på 5, godt kan blive træt i benene, når man går rundt i 40 grader, så vi slap for pyller, og havde indkøbskurv til varerne på cyklerne. Perfekt! Ville nu ønske, at jeg selv havde medbragt cykelhjelme!

Vi tog en endagstur på en båd og besøgte 3 andre græske øer. Der var simpelthen for varmt til at udforske de andre øer, så da vi kom i land, fandt vi skygge og noget koldt at drikke. Børnene badede på 2 af øerne, og vi fik set, at græske øer generelt bare er smukke.

Det har virkelig været en dejlig ferie, hvor mormor & morfar har været på, konstant. Ligeså snart børnene vågnede, så gik de ind i mine forældres lejlighed, så jeg har virkelig haft en afslappet ferie med to babysittere 😂 Mine forældre hopper og springer for dem konstant og insisterer på at gøre alt, de små unger beder dem om. Nu tager mine forældre til Kreta om 14 dage, måske de har brug for en rigtig ferie ovenpå denne 🙈

Kos by er virkelig skøn, og jeg har været i Chania (Kreta) 2 gange og må indrømme, at jeg vil hellere tilbage til Kos by, hvis jeg skulle vælge. Selvfølgelig har det været en fordel, at mine forældre vidste, hvor vi kunne spise godt, og hvor stranden var god osv. Men High five til græskkultur og ikke mindst mad!!

Tak til mine forældre for en skøn ferie ❤️☀️

Knus, Elisa

We live in such a beautiful planet but in such an ugly world

maj
23

Jeg står i køen i Bangkok lufthavn. Vi har været på den dejligste ferie sammen med et vennepar og deres to børn. Vi venter på, at vi nærmer os sikkerhedskontrollen efter lang tid i kø, og hvor alles øjne hviler på to fyre, som er iført lange hvide kjoler samt tørklæde og krans på hovedet. Der står de med hver deres rygsæk og moderne Nike sko. Selv rengørringsdamen stirrer ekstra på dem, og jeg får selvfølgelig en dårlig samvittighed over, at mine tanker straks fyldes med frygt. De står da for helvede bare i kjoler – “mænd i kjoler” burde ikke gøre mig bange. Men jeg er bange! Faktisk har jeg aldrig haft sådan en frygt før. Jeg smiler til dem flere gange, når vi får øjenkontakt, for deres skyld, men også for min. Men deres øjne er iskolde, og vi har nu stået meget længe i køen, og de har ikke ført en samtale sammen. Jeg kunne se på dem, at de var klar til at dø for deres Gud, og var sikkert meget fokuserede og nervøse. Jeg ryster så meget, og jeg kan mærke, at selv min mand var utryg. Vi kommer tættere på metaldimsen, og det er nu deres tur. De lægger rygsækkene op på båndet, og den bagerst mand tager sine hænder ind i kjolen. “Så er det nu”, tænker jeg, nu råber han ‘Allahu akbar’, og jeg er næsten hoppet ned på gulvet, men manden ledte bare efter sin mobil. Ja, hvis ikke det var ham, som slog mig ihjel, så havde jeg næsten fået hjertestop ved tanken. Den ene mand glemmer en pose på båndet, og folk skuler til den, og vi skynder os væk. Vi ser, at han kommer løbende tilbage, og at han tydeligvis bare havde glemt den. Heldigvis skulle vi ikke med samme fly, og resten af tiden i lufthavnen kiggede jeg efter udgange og gemmesteder i tilfælde af noget slemt. Det havde jeg gjort på hele turen, hvor vi var i mange forskellige lufthavne. Jeg sørgede for, at mine børn ikke var mere end 2 meter væk fra mig. Der havde lige været et terrorangreb i Tyrkiets lufthavn, så nu var sikkerhed bare en del af dagsorden.

Men helt seriøst, hvor er vi henne! Skal vi virkelig frygte at få oplevelser med vores børn, familie og venner? Kan vi ikke tage vores børn med koncerter eller i Tivoli, fordi det er et oplagt terrormål? Skal verden gå i stå, mens vi gemmer os i vores trygge omgivelser. Fandeme nej! Jeg var til en Kings of Leon koncert i februar i Hamburg, og ja vi nævnte terrorangreb flere gange, og man bliver helt irriteret over at give sådanne kujoner tanketid. Realiteten er bare, at det kan ske. Hvad gør jeg nu? Jeg har en Justin Bieber koncert om 13 dage samt en Marcus og Martinus til september. Børn er ikke fredet, og Gud hvor jeg elsker mine. De voksne, som i går nød synet af deres glade børn, som sang med til Ariana Grande, de fortjente ikke det her. Det er meningsløst, og INGEN Gud vil nogensinde kunne acceptere dette. Dette handler slet ikke om en Gud, men om nogle personer, som har brug for et fællesskab, fordi de bl.a. er lette at manipulere. Vi kender selv typer, som vil slå ihjel for deres “brødre”, når vi ser dokumentarer fra den danske kriminelle verden. Derfor skal man passe på med at generalisere, og den dag i lufthavnen, der gjorde jeg det selv.

Min vigtigste pointe med dette indlæg er, at vi bliver så inderligt nødt til at huske, at det er med god grund at folk flygter. Det er ikke kun uskyldige børn til en Ariana Grande koncert, som bliver dræbt, men det er også uskyldige børn i bl.a. Syrien, som HVER ENESTE DAG, bliver slået ihjel af selv samme monstre. Ikke nok med, at de dagligt kæmper imod ISIS og regimet, så kæmper de imod angreb fra russerne. Det er så nemt at sige, mens man sidder med sin røv plantet heroppe i Nordjylland på Lars tyndskids mark, at det ville være bedre, hvis de bombede hele lortet dernede i Mellemøsten. Men jeg sidder dagligt med flygtninge, som “faktisk” også har følelser, og som sidder med tårer i øjnene, mens de viser mig billeder af familiemedlemmer, som lige er blevet dræbt. Der er mennesker dernede, som kæmper for det land de elsker, men når man finder sit barn i tusinde stumper, så flygter man altså for at redde resten af familien. Mens de sidder her og ved, at familiemedlemmer kæmper dagligt for overlevelse, så kommer de i skole hver dag, og er klart de mest pligtopfyldende elever VUC har. Selv i sidste uge på eksamensdagen sad et ægtepar til min skriftlige eksamen med tårer i øjnene, fordi de dagen før modtog en video, hvor deres niece blev henrettet FOR SJOV! Hun blev 14! Vi kan slet ikke sætte os ind i deres situation, men jeg vil klart anbefale folk at se: “De hvide hjelme” på Netflix. Efter jeg så den, så kaldte jeg min 9 årige søn, og så den igen sammen med ham. Den er barsk, men mine børn har godt af at vide, hvorfor folk flygter. Sympati har aldrig skadet nogen, det har had! Så lad os stoppe med at hade og vise lidt næstekærlighed. Jeg elsker livet, og glæder mig til de næste par koncerter, for jeg har brug for at leve livet og skabe minder. Jeg kan jo dø i et biluheld i morgen…

Smilla med veninder fra asylcenteret.

En hyggelig dag på asylcenteret, hvor Smilla fik sig en ny veninde.

Hvem er jeg?

maj
17

Hvem er jeg?

Jeg hedder Elisa Kimma Dahl Petersen. Ja, det er et super langt navn, men det er en tradition i min familie på min fars side. Jeg har altid hadet mit mellemnavn, Kimma. Og jeg er altid blevet “drillet” med det. Min mors barndomsveninde hed Kimma, og hun var vidst fra en sigøjner familie, super fedt (eller noget)!! Min mor syntes, at navnet var specielt, men min far var ikke helt med på ideen. Så de blev enige om, at det skulle være et mellemnavn. Derudover hedder jeg Dahl, som stammer fra min fars familie, og Petersen har jeg giftet mig til. Nu hvor jeg har lidt i mange år med alle de navne, så skulle det selvfølgelig gives videre til mine børn. Så må vi se, om de er lige så onde som mig, når engang de selv får børn. Men jeg er fan af traditioner, og da jeg skulle vælge et bloggernavn, og Momster kom med ideen: ElisaKimma, så gik det op for mig, at det jo faktisk er ret unikt. Så efter 32 år, så har jeg endelig set positivt på mit mellemnavn. Jeg er spændt på, hvad mine børn siger til deres, når de bliver større.

Tristan Valentin Dahl Petersen

Smilla Filuca Dahl Petersen

Og for at det ikke skal være løgn, så hedder min mand, Mike Høier Dahl Petersen, så vi er rigtig kongelige alle sammen. Men udover at være royal, så er jeg lærer på VUC i Frederikshavn, Nordjylland. Jeg var heldig at få et job med det samme, da jeg var færdiguddannet i 2010, og jeg har ikke været andre steder end VUC. Mens jeg studerede, havde jeg et job som vikar i folkeskolen, og der kommer jeg nok ikke tilbage til, for det er altså bare nemmere at undervise voksne mennesker, der ikke larmer så meget 😉 Nu er der snart ikke mere at fortælle om mig, udover at jeg er en drengepige, og altid har været det. Da jeg blev født, stod min far med fodboldstøvler i hånden og blev lidt skuffet over, at jeg ikke havde en tap, men jeg har til gengæld altid spillet fodbold og håndbold. Og min far og jeg har altid kørt landet rundt for at se AaB fodbold/ishockey, og som han selv siger: “Heller en datter, som interesserer sig for sport, end en søn som ikke gør” -så han overlevede, at hans eneste barn blev en datter 😉 Nu har jeg jo en søn, så det med de gode traditioner har jeg ført videre. Jeg kører ham gerne landet rundt for at se kampe i både solskin og regnvejr, og jeg nyder den kvalitetstid, vi har sammen. Min datter derimod, hun elsker at spise brunch og shoppe, så det er jeg tvunget til at gøre med hende – det hårde forældreliv 😉

Det var lidt om mig – tak fordi, at du læste med.

Knus Elisa

Velkommen til!

maj
16

Puha, jeg er sådan lidt nervøs for det her projekt – bloggerverden! Mest fordi, at jeg ikke er ret teknisk stærk, men jeg har været så heldig, at nogle skønne personer bag “Momster” har sørget for det hele. Der er dog stadig mange ting, jeg lige skal finde ud af. Derudover er jeg også lidt bekymret for, om der overhovedet er nogen, som gider at læse om mit liv. Altså jeg er jo bare en almindelig gennemsnitsdansker med mand og to børn. Det hårdeste i mit liv er nok, at jeg i dag fylder 32 år i dag, og at min familie ikke gav mig botox i fødselsdagsgave! Apropos botox, så har jeg faktisk en ufrivillig erfaring med det, og den historie skal I nok få en dag, for det var virkelig en underlig situation, jeg pludselig sad i. Nu skal jeg lige kende systemet her først, og så er jeg klar til at dele en masse gode historier med jer, og jeg håber, at I vil læse med fremover.

Knus Elisa